Kvalitetsblæser til tørring af korn og frø

Blæseren er tørringsanlæggets hjerte. Den sikrer, at afgrøderne får tilført den nødvendige luftmængde.
Løkkes Maskinfabrik tilbyder mere end 60 modeller i to basistyper, HL Serien og ST Serien. Derudover laver vi også en LM MiniVent blæser samt en stor DT100 Dieselblæser.

Alle modeller har høj ydelse og lavt energiforbrug. Alle blæsere er fabrikeret af helpressede stålplader, således de er stabile og har lang levetid, hvilket også betyder at en blæser ikke bare er en blæser. Her er der også en stor kvalitetsforskel. Vores blæsere er i særklasse, de tungeste og stærkeste på markedet.
Effektiviteten i ethvert tørreri afhænger i høj grad af den luftmængde, blæseren kan tilføre afgrøderne.
Ved beregning af blæserstørrelse skal man kende luftmodstanden ved forskellige kornhøjder og beregne 200-300 m³/h luft per ton korn, der skal nedtørres. Ved tørring af frø beregnes 1.200-1.500 m³/h per ton frø. Skal blæseren bruges til beluftning/køling er den nødvendige luftmængde 15-25 m³/h per ton korn.