Kvalitetssikring og Certificering
CE-Mærkning
Det er fra den 1. juli 2014 lovpligtigt at CE-mærke Bærende dele af stål eller aluminium til byggeri. Det vil sige at virksomheder, der fremstiller komponenter af stål eller aluminium til bl.a. byggeriet har fået nye krav til konstruktion og udførelse. Simple konstruktioner har fået simple krav, mens der bliver stillet større krav om planlægning og styring til konstruktioner, hvor der kan være følgevirkninger ved nedbrud. Det vil sige at fra den 1. juli 2014 skal virksomheder der markedsfører og leverer byggevareprodukter i stål og aluminium til lande der er medlem af EU og EØS, være certificerede efter EN 1090-1.
- Factory production control (FPC)
- Certificerede svejsere
- Svejse efter fastlagte svejseprocedurer (WPS)
- NDT prøvning
- Sporbarhed og certifikat på materialer
- Kalibrerede og validerede maskiner og måleværktøj
DS/EN 1090-1 er en kvalitets- og udførelsesstandard, der sikrer at alle procedurer er nøje planlagte. Der er skærpede krav til svejsninger, hvor svejseværkstedet skal opfylde kravende i svejsestandarden DS/EN 3834.
Løkkes Maskinfabrik A/S har oprettet et kvalitetsstyringssystem, som efterlever kravene, som stilles i EN 1090-1, ISO 9001 og EN 3834-2, der sikrer at vi kan levere komponenter med komplet dokumentation og at lovkravene til alle tider er overholdt.
Løkkes Maskinfabrik A/S er fra den 12. juni 2014 certificeret efter DS/EN 1090-1 og DS/EN 1090-2. Dette gør at virksomheden kan overholde lovkravet om CE- mærkning af byggevarer, der trådte i kraft den 1. juli 2014.
Løkkes Maskinfabrik A/S kan udføre opgaver til og med EXC 3 i stål.
Kontakt os i dag
En god aftale begynder med en god snak. Fortæl os hvad du har brug for. Så giver vi dig et bud på en løsning til en god pris.
Ja tak, ring mig op