Brug tørreriet rigtigt

Høstsæsonen 2001 vil nok for alle landmænds vedkommende blive husket som den mest våde og besværlige nogensinde.

Den næsten daglige kraftige nedbør i 2001 medførte megen lejesæd og påfølgende gengroning i mange korn- og frømarker. Disse forhold tillige med, at høsttidspunktet faldt ca. 4 uger senere end normalt, bevirkede at høstarbejdet yderligere blev besværliggjort ved, at mejetærskerne ofte havde vanskeligt ved at køre i de meget våde marker.

Følgevirkningerne af de vanskelige høstbetingelser i 2001 blev – ikke uventet, at næsten alle afgrøder måtte gennemgå en efterfølgende tørringsproces. En tørringsproces som ligeledes kompliceredes af den konstant meget høje luftfugtighed, vi efterfølgende havde, samt af det meget høje vandindhold, der var i de høstede afgrøder.

Det var derfor i 2001 kun undtagelsesvis muligt at tørre med koldluft alene, der måtte varmetilsætning til for at sikre en rimelig tørretid og en tilstrækkelig nedtørring. De senere års lidt ustabile høstvejr i erindring må man nok forudse, at det fremover vil være tilrådeligt at kunne tilsætte varme til sit plantørreri.

Kravet til et tørreri må være, at alle afgrøder – selv under ugunstige høstbetingelser – er færdigtørret senest pr. 1. oktober. Er man ikke sikker herpå, er det nødvendigt, at der foretages en tilstrækkelig nedtørring omgående, idet der ellers er stor fare for omfattende ødelæggelser som følge af mugdannelser m.v.

Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt, at man med jævne mellemrum kontrollerer, at der ikke sker varmedannelse i kornet – ikke kun et enkelt sted, men jævnt over hele siloen. Denne temperaturmåling foretages lettest med et eller flere stiktermometre og således, at målingerne foretages ca. midtvejs i korndyngen.

Straks ved begyndende temperaturstigning eller ved konstatering af dårlig eller muggen lugt, skal kornet straks beluftes eller yderligere nedtørres om nødvendigt. I begyndelsen skal denne kontrol foretages ret ofte, mindst 1 gang ugentlig. Selv om der ikke umiddelbart kan konstateres varmedannelse eller dårlig lugt, vil det altid være formålstjenligt med mellemrum at give kornet en lille beluftning.

Det gælder om altid at holde så lav temperatur som muligt, derfor bør man altid belufte kornet, så snart det første frostvejr kommer. Derved sikrer man sig, at kornet holdes frisk 45 og sundt – og ved beluftning med frostklar luft kan man ofte opnå en yderligere nedtørring på 1-2%. Husk: Det er store værdier, der står på spil, og det tager kun kort tid at tage de fornødne forholdsregler for at bevare kornet så frisk og sundt som muligt.

Det har utvivlsomt vist sig, at mange tørrerier ikke har haft kapacitet nok, eller direkte er forkert konstrueret til at kunne klare en vanskelig høst. Det vil derfor være en klog disposition at få sit anlæg set efter og få rettet evt. fejl. Det er ofte kun små omforandringer og justeringer, der skal til, for at anlægget kan fungere perfekt.

Rens kornet før tørring

Dette gælder specielt for korn, der er høstet under vanskelige forhold, idet sådant korn ofte vil indeholde 2-3 gange flere urenheder end korn, der er høstet tørt. Urenhederne har ofte et højere vandindhold end kornkernerne, og de kan nedsætte blæserens kapacitet ved at øge luftmodstanden i korndyngen – og der er jo ingen grund til at ofre energi på at tørre noget, som måske senere skal renses fra og smides væk.

Brug varmetilsætning til tørreluften

Efter de sidste års ofte lidt vanskelige høst må man forudse, at det i fremtiden vi blive mere almindeligt med tilsatsvarme til tørreluften, idet man ikke kan påregne, at koldlufttørring alene kan klare tørringen under vanskelige og våde høstforhold.

Man må ved varmetilsætning erindre, at luftfugtigheden falder ca. 4-5 pct. for hver grads opvarmning af tørreluften. Under normale forhold vil en opvarmning af tørreluften med 4-6 grader C være tilstrækkelig.

Ensartet fordeling af indlægningen

Allerede ved fyldningen af et planlager har man stor indflydelse på, hvilken beskaffenhed kornet befinder sig i, når det tages ud igen. I et planlager er det af stor vigtighed, at køle- eller tørreluften kan styres netop til den del af kornet, som trænger mest til tørring eller nedkøling. Det optimale ville være at sikre sig ensartet kvalitet af korn over de enkelte beluftningskanaler. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis der i det ene hjørne af tørreriet fyldes korn ind med en vandprocent på f.eks. 22% og i et andet hjørn fyldes korn ind med en vandprocent på 17%.

Det vil så blive særdeles vanskeligt at tørre kornet, så det bliver ensartet. Derfor skal man for at få det bedste ud af sit tørreri sørge for, at kornet bliver jævnet godt ud i tørreriet. Hvis der så høstes korn med høj vandprocent, skal dette parti jævnes ud over hele siloen. Der findes mange forskellige måder at fylde et planlager på. En mulighed er en snegl, man flytter rundt med for at få det fordelt i siloen. Der findes også meget moderne anlæg, som fordeler kornet hensigtsmæssigt. Dette er skitseret på nedenstående skitse.

En sådan jævn og ensartet indlægning kan opnås med ”vandrende” transportbånd ophængt i køreskinner. Båndene udmærker sig ved rolig og skånsom transport af kornet med forholdsvis lavt kraftforbrug. Fra et fastmonteret transportbånd fra modtagerelevatoren til lagerets midte fyldes et transportbånd, der ophængt kørebart på skinne kan bevæge sig i lagerets længderetning. Ved at køre henholdsvis forlæns og baglæns med dette transportbånd kan man aflevere kornet i hele lagerets længderetning. For at opnå en jævn udlægning af korn i lagerets sider ophænges en kørebar dobbelt køreskinne, som kan bevæges i hele lagerets længderetning.

På denne monteres et kørebart transportbånd, hvis længde svarer til det halve af lagerets bredde. Ved at bevæge dette transportbånd fra side til side kan man få utroligt mange nedfaldspunkter. På denne måde bringes kornet frem til dets lagerplads uden sortering af lette og tunge kerner, og der sikres derfor en mulighed for en ensartet tørring, samtidig med at der ikke opstår områder, hvor det er svært at gennemblæse, fordi der ligger snavs og skidt på stedet. Der findes mange andre muligheder med hensyn til transport, men dette er efter vores mening en af de bedste.