Drift af plantørring

Ved rigtig betjening og drift er plantørring meget lidt arbejdskrævende, men det forudsætter, at man gør sig helt klar over virkemåden og princippet i et plantørringsanlæg. Vi vil derfor i det følgende prøve at klargøre for de grundlæggende regler for den rigtige drift af et plantørreri.

Den første forudsætning for at opnå et godt resultat ved plantørring er, at man har tilstrækkelig blæserkapacitet. Retningsgivende for valget af blæser er, at man som minimum skal have en blæser, som ved et tryk på 130 mm VS yder 100 m3 luft/pr. time pr. tons korn, der årligt avles. Tager man derfor eksempelvis en årlig avl på 2000 tdr., skal man råde over en blæser, som kan yde minimum 20.000 m3 luft/pr. time ved 130 mm VS. Ovennævnte er forudsat, at man kører med en maximum kornhøjde på ca. 2,75 m.

Den største fejl, de fleste brugere af et plantørreri begår er, at man kører med for langsom lufthastighed gennem kornet. Er vandprocenten i kornet under 19-20, skal der tilføres ca. 2-300 m3 luft pr. tons/time. Er vandprocenten over 20, bør der bruges minimum 3-400 m3 luft pr. tons pr. time.

Det vil derfor være praktisk at have sit plantørreri inddelt i 3 rum og ved høje vandprocenter kun at køre på et rum ad gangen. I mangel af ruminddeling bør man lukke for så mange luftspjæld, at man overholder ovennævnte normer. Med en passende stor blæser vil det betyde, at man kører skiftevis på 1/2 eller 1/3 af anlægget alt efter, hvor høj vandprocenten er.

Grunden til at man kun bør køre på en del af anlægget ad gangen er, som nævnt, ønsket om et hurtigt luftskifte, hvorved vi undgår den skadelige kondensdannelse i øverste kornlag.

En anden stærkt medvirkende årsag hertil kan meget ofte også være for tidlig eller for stor varmetilsætning. Man må aldrig tilsætte varme, når et parti korn er over ca. 20% vandindhold, og man må aldrig bruge større varmetilsætning til tørreluften end maximal ca. 4 grader C.

Er der kommet meget fugtigt korn ind, så brug blæseren uafbrudt dag og nat den første tid, indtil man er nede på en vandprocent på ca. 19-20. Først derefter bør man evt. tilsætte varme. Husk at dårlige tørringsresultater meget ofte skyldes for stor varmetilsætning.

Den altdominerende fejlfunktion i et plantørringsanlæg er kondens i øverste kornlag – og denne fejl kan næsten altid henføres til følgende årsager. Pkt. 1: For lille blæser eller for langsom luftskifte (kør på en mindre del af anlægget). Pkt. 2: For 41 tidlig eller for stor varmetilsætning, husk højeste varmetilsætning kun må være ca. 4-4,5 graders C opvarmning af tørreluften.

Er skaden sket, og der er kommet kondensdannelse i øverste kornlag, bør dette ubetinget fjernes, og man gennemlufter derefter grundigt med kold luft, indtil vandprocenten er nedbragt til ca. 20 og derefter evt. varmetilsætning.

Tørring af frøafgrøder

Til frøtørring er plantørring den helt ideelle – og i mange tilfælde den eneste måde, frøavleren selv kan tørre sit frø på. Mange nye og uerfarne frøavlere har nok haft mange søvnløse nætter under de første tørringsforløb af frø, men man må gøre sig klart, at frøtørring kræver en vis portion erfaring og tålmodighed samt masser af luft. Endvidere er det af meget stor betydning, at tørrekanalerne er rigtigt dimensioneret (se herom senere).

Netop store luftmængder er af stor betydning ved frøtørring – tidligere anså man 600 m3 luft/pr. time pr. tons frø for passende. Vores erfaringer og forsøg viser imidlertid, at man meget gerne må bruge 1000-1500 m3 luft pr. time pr. tons frø. Dette gælder særligt, når man høster direkte på roden uden forudgående skårlægning eller i vanskelige høstperioder.

Det er meget vigtigt, at man ved frøtørring ikke har for stor afstand mellem kanalerne. Lille afstand mellem sidekanalerne indebærer ikke alene, at der bliver en mindre ”død” vinkel for tørreluften mellem kanalerne, men det betyder også, at man med flere sidekanaler har mulighed for at tilføre frøet ekstra meget luft.

Erfarne frøavlere kan oftest tørre græsfrø uden at omskovle dette, men det kræver, at man er meget omhyggelig med styringen af luften og ved hjælp af luftspjældene leder luften ud til de afsnit på tørreriet, hvor det tiltrænges mest. Er frøet meget vådt, kan det være nødvendigt med en omskovling under tørringen – normalt vil det dog kun være nødvendigt at omskovle det øverste lag frø. En meget vigtig regel er, at man ikke må træde i frøet – men at man går ”baglæns” og løsner sine egne fodspor.

Det er som førnævnt meget vigtigt, at man ved frøtørring har den rette afstand mellem sidekanalerne (se fig. 6 og 7). Et andet vigtigt punkt er indlægningen af frøet på tørreriet. Her er det meget almindeligt, at man tipper det direkte ind på tørreriet, hvilket er en nem og hurtig måde at fylde tørreriet på – men ikke særlig heldigt, idet frøet på denne måde kan komme til at ligge ret tungt og ofte i klumper, som kan vanskeliggøre en jævn tørring. Langt bedre er det at aflæsse frøet i en transportør og via denne fordele materialet jævnt på tørreriet. Denne metode har desuden den fordel, at frøet rystes, så det ligger mere luftigt og derfor er langt nemmere at tørre.

Ved plantørring af frø er det meget vigtigt, at frøet hæves lidt over gulvhøjde – i fig. 6 er der vist et eksempel med GIGANT rundbuekanaler, type G 900, som er lagt med en centerafstand på 100 cm. Herimellem er lagt en række af samme type kanaler, men disse er ikke tilkoblet hovedkanalen. Fordelen herved er, at frøet hæves opfra gulvet samtidig med, at luften kan trænge ind i den mellemliggende kanal. Man får ved denne metode luft under hele gulvet. I reglen falder græsfrøhøsten ikke sammen med kornhøsten, og man kan derfor evt. til de mellemliggende kanaler bruge kanaler fra kornafdelingen.

På fig. 7 er vist samme type rundbuekanaler, men lagt med en centerafstand på 70-80 cm, hvilket giver en afstand mellem kanalerne på 20-30 cm. Man får herved mulighed for at kunne tilføre tørreriet betydelig mere luft, uden at lufthastigheden i sidekanalerne bliver uacceptabelt høj. I erindring om de senere års ret høje vandprocenter i korn- og frøafgrøderne er det nok et spørgsmål, om man ikke burde overveje at lægge sidekanalerne med 80 cm centerafstand i såvel frø- som kornafdelingen. Merudgiften til kanaler vil være minimal i forhold til de samlede udgifter til et tørreri.

Kontrol af tørreriet

Da tørreprocessen sker løbende, er det lidt vanskeligt at kontrollere, om tørreriet fungerer godt nok. Det kan også være vanskeligt at kontrollere, om man tørrer med den rigtige luftmængde. For at komme dette problem til livs har vi udviklet et flowmeter til måling af lufthastigheden.

Ved at stille luftmåleren oven 43 i det parti, man tørrer på, kan man direkte aflæse lufthastigheden og ved hjælp af omregningstabel kan man aflæse, hvor meget luft der kommer ovenud af siloen. Der er hermed også muligt at se, om der er en ensartet luftgennemgang over hele tørreriet, da der kan være døde områder, hvor der ingen luft kommer op, hvilket viser sig med det samme.