Hvordan får man sit på det tørre

”Sikker frøtørring” af Jan Vinnergaard 16-05-1996

Da det gælder om at bibeholde den kvalitetsvare, man har høstet, er det vigtigt, at man sørger for, at den efterfølgende behandling og oplagring er i orden. I det følgende vil jeg se på, hvordan man griber tørring og lagringsprocessen an for at undgå unødige omkostninger, enten på grund af spild eller på grund af unødige omkostninger til nedtørring og køling.

1: Frøet skal så hurtigt som muligt lægges på lager, hvor der er mulighed for at belufte det. Jo mere våd og varm varen er, jo stærkere skal det gå.

2: Der beluftes, indtil temperaturen i varen er ca. 3-4 grader C over udeluften og gerne natten over.

3: Der tages en vandprocent efter 12- 24 timer, når afgrøden er stabiliseret med f.eks ”griselampen” eller ved varmovnsmetoden dvs. 2 timer ved 130 grader C.

4a: Hvis det viser sig, at der skal tørres, finder man ligevægten mellem handelsvandprocenten og luftens relative fugtighed, også forkortet som RF%, se tabel 1. Dette vil sige, at luften skal have en RF%, som er mindre end ligevægtsfugtighed ved den aktuelle vandprocent i varen, før der skal køres, medmindre frøet er meget vådt, eller at det tager varme. Tager vi et eksempel, at vi har rødsvingel med 17% vand, kan vi se, at ligevægtsfugtigheden er 80 % RF, og ønsker vi at ende på 12 % vand, kan vi køre, når fugtigheden er under 80% RF, men vi kan kun tørre ned til 12%, hvis luftfugtigheden RF% er under ca. 60%.

4b: Skal der ikke tørres, går man til punkt 9.

5: Har man en automatisk styring af blæseren, hvilket må anbefales, indstilles føleren på den ligevægtsfugtighed, som passer til slutvandprocenten, og som under punkt 4a blev fundet til ca. 60% eller evt. 3-5% lavere, hvilket i det give eksempel vil være 55-60% RF.

6: Det besluttes nu også, hvor stor en del af lageret, der skal køres på. Udgangspunktet er, at der skal køres på alt det, der skal tørres på, og at man derefter lukker af for de dele af lageret, som er tørre. Årsagen hertil er, at jo større areal man kører på, jo mere luft giver blæseren pr. time, og jo højere tørrekapacitet får man derfor, hvilket også giver den hurtigste og billigste tørring.

7: Man kontrollerer nu, at der kommer luft op over hele lageret enten ved en luftgennemstrømningsmåler (se side 3) eller ved at lade et tyndt klæde eller papir svæve hen over anlægget og kontrollere, at det svæver lige meget overalt.

8: Råder man over varmetilsætning, hvilket normalt ikke er nødvendigt, men en god sikkerhed, bør man også have en styring af denne. Dette skyldes, at unødig kørsel med varmen giver en overtørring og dermed dels øgede driftsomkostninger og mindre kg vare. Råder man f.eks. over 4 grader C opvarmning, skal man sætte udeføleren dvs. føleren, der styrer blæseren, på (4 grader C x 4% RF = 16% RF) 16% RF højere end ligevægts vandindholdet, som var på 60% RF. Altså skal udeføleren sættes på ca. 75% RF. Indeføleren skal sættes på ligevægtsfugtigheden eller lidt lavere dvs. 55-60% RF, som tidligere fundet under punkt 4a.

9: Når varen er nedtørret, køres der en nat igennem uden varme, og varen skal så have lov at ligge 5-10 dage, hvorefter der tages en prøve mere.

10: Viser alle prøver, at varen er tør nok, skal der køles ned. Der køres nu på hele partiet af samme årsager som under tørringen, nemlig at det er hurtigst og billigst. Der er to metoder til styring af nedkølingen:

A: Fasttemperaturstyring. Dvs. at man starter, eller automatikken starter blæseren, når temperaturen er under en given grænse – typisk 5-10 grader C under temperaturen i varen. Når så temperaturen er sænket til 2-3grader C over den indstillede temperatur, sænkes grænsen 5-10 grader C, hvilket man gør, indtil temperaturen ligger på 0-5 grader C, hvis det er muligt.

B: Differenstemperatur: Dette system består af en føler ude og en i varen, og man indstiller derefter, hvilken forskel, der skal være, dvs. hvor meget lavere udeluften skal være, når blæseren skal starte – typisk 3- 5 grader C. Blæseren vil derefter automatisk starte, når udeluften har mulighed for at nedkøle varen.

11: Når varen så er nedkølet, lukkes spjæld og blæserens indsugning af for at undgå luftcirkulation.

12: Varen er nu lagerfast, men skal dog løbende kontrolleres med et temperaturspyd, således at man er sikker på, at varen ikke tager varme. Der, hvor den først vil tage varme, er dels hvor den er eller har været mest våd og er blevet sidst tørt, dels der hvor varen er mest kompakt, hvilket typisk er faldstederne, eller der hvor varen er blevet trykket sammen.