Korrekt tørring af frø - det er umagen værd

Erfaringer fra høst 2000 har igen vist, at efterbehandling og nedtørring er to særdeles vigtige faktorer til sikring af frøets spireevne og kvalitet.

Vådt frø kan koste dyrt, efterbehandling af frøet skal sikre kvaliteten. Igen i år er der for mange eksempler på, at frøet ikke er blevet færdigtørret i høst. Det er alt for farligt at undlade en korrekt efterbehandling af frøet. Det medfører en stor risiko for tab af tørstof, tab af spireevne og i værste fald kan frøet helt tabe sin værdi.

Et frø er levende og har en vis mængde livsenergi. Tæres der for meget på dette, reduceres spirekraften. En tommelfingerregel siger, at et frø´s levetid fordobles for hver procents fald i frøets vandprocent i området fra 5-14%.

Når frøet er høstet gælder det om at få blæst kold luft igennem det, så der sker en nedkøling. I koldt frø er åndingsaktiviteten og tørstoftabet minimalt. Undlades kølingen fører åndingsaktiviteten til dannelse af vand og varmeudvikling – en selvforstærkende proces, som i løbet af kort tid kan have ødelæggende konsekvenser for frøet.

Tørringsforløbet

Når frøet er nedkølet og stabiliseret efter nogle dages forløb med en vandprocent på under 20, kan der om nødvendigt tilsættes varme for færdigtørring til 1-2% under normen. Ofte vil 4-6 graders opvarmning af luften være tilpas for at få frøet tilstrækkeligt tørt.

Efter frøet er tørret ensartet ned, afsluttes med nedkøling med uopvarmet udeluft, så holdbarheden af frøet bliver optimal. Der vælges perioder, hvor udeluftens temperatur og relative fugtighed er lavere end afgrødens temperatur og balancefugtighed.

Sene formiddagstimer og tidlige aftentimer er normalt gode til nedkøling. Udeluften ændrer konstant temperatur og relativ fugtighed, så derfor kan det være en god investering at anvende et styringssystem, så luftens naturlige tørreevne udnyttes bedst muligt. En simpel hygrostatstyring til 6-7.000 kr. kan dække behovet i mindre/mellemstore anlæg.

Termometre og hygrometre findes i mange udgaver. Den viste model er med indbyggede sensorer for temperatur og relativ fugtighed. Hukommelse for max. og min. målinger. Nem at aflæse og betjene. Pris 170 kr.

Når en bunke frø er tørret færdig og kølet ned, kan man trygt lukke for tørrekanalerne og afvente, at frøet indkaldes til frørenseriet. Frø har en meget fin isoleringsevne, så det er kun i de øverste par cm af frøbunken der vil indstille sig efter omgivelsernes temperatur og luftfugtighedsforhold.

Hvad koster det at tørre frøet 1% for lidt eller 1% for meget

Eksempel : 1500 kg råvare af alm. rajgræs leveres med 12% vand. Normen er 13%. Tabet er 1% svarende til 15 kg råvare eller ca. 13 kg renvare. Ved en pris på 6,75 kr. pr. kg går avler altså glip af 87 kr. pr. ha.

Leveres frøet derimod med over 13,0% vand, træder firmaets tørretakster i kraft. 14% vand i det leverede frø vil i eksemplet koste 1500 x 0,2905 kr./kg = 436 kr. pr. ha.

Herudover er der risiko for, at frøet kan have taget skade på vitaliteten ved de højere vandprocenter. Det er altså bedre at tørre frøet lidt for meget end lidt for lidt.

Frø skal dufte af sol og sommer, ikke af mug

Tørrringsperioden skal helst ikke strække sig over mere end 6-8 dage. Ved længere varighed er der risiko for mugdannelse i frøet. Når frøet skal sælges, er det ikke nok, at analysen er i orden. Også udseende og lugt er en væsentlig kvalitet. Ingen kunder bryder sig om at åbne en pose frø, som lugter muggent.

Gårdrensning afprøves i praksis denne sæson

I jagten på en forbedret råvarekvalitet har gårdrenserier været en af de muligheder, som har været nævnt. Vi afprøver i denne sæson, i samarbejde med en leverandør af renseudstyr, hvilke mulige gevinster, der kan opnås med dette udstyr. Gårdrensningsudstyret består af en enhed, som kun suger lette partikler fra råvaren og derfor er i stand til at begrænse både råvarekvantum i vægt og volumen. 53 Eftersom det er den letteste fraktion af råvaren, som fjernes, vil udstyret især være en gevinst med henblik på at begrænse volumen i råvaren.

Den oprindelige råvare opdeles ved processen i to fraktioner, A: den forbedrede råvare og B: resten, som kan bestå af lette avner, strå og små lette frø. Hvordan denne rest kan udnyttes/bortskaffes er et af de uafklarede spørgsmål. Og hvordan skal råvaren se ud, før denne ekstra håndtering totalt set giver en bedre og billigere renseproces? Det bliver interessant at få afklaret disse spørgsmål.

Solstrålehistorie fra høst 2000

En gang i mellem ser vi resultater, som får én til at spærre øjnene op og knibe sig i armen. Et eksempel på et sådant resultat har vi fra hundegræshøsten 2000.

Vi modtager i slutningen af juli 21.740 kg råvare af Amba hundegræs fra en avler på Falster. Råvaren lover godt, den er tør, tung og pæn, den dufter godt, og rensesvindet ser ud til at blive lavt. Da partiet senere bliver renset, viser det sig da også, at rensesvindet begrænser sig til 6,2%.

Der bliver således udvundet 20.437 kg renvare. Udbyttet pr. ha er højt, 1.439 kg pr. ha. Analyseresultatet på renvaren er afgørende for omregningen til normalkvalitet. Jo højere renhed og spireevne og jo mindre fremmede plantearter der findes i renvaren, des bedre bliver omregningen til normalkvalitet.

Analysen viser et højt niveau med en renhed på 98,7%. Indholdet af fremmed frø er 0,2%, og spireevnen viser 97,5% (gennemsnit af 2 delpartier). Der bliver derfor 21.985 kg normalkvalitet, svarende til 1.548 kg/ha. Avler får dermed flere kg til afregning, end han har leveret i råvare!! Det er den slags inspirerende resultater, som kan få blodet til at rulle hurtigere og fremkalde jubelscener hos garvede frøfolk.

Eksemplet viser, at det kan lade sig gøre at opnå en optimal råvarekvalitet ved omhyggelig dyrknings-, høst- og efterbehandlingsteknik.