Skadedyr i kornafgrøder

Der er i de seneste år forsket meget i betydningen af skadedyr i vores kornlagre. Vi vil i det efterfølgende komme lidt ind på de forskellige skadedyr samt lagersvampe, der udvikles i korn, og som efter høst udvikler sig meget kraftigt i vådt og fugtigt korn.

Kornsnudebille

Kornsnudebillen lever primært i korn og er et almindeligt skadedyr i vores kornlagre. Den lever ikke i det fri i Danmark, men bestandene overlever på lagre, hvor nyhøstet korn blandes med gammelt, inficeret korn.

 

Den voksne kornsnudebille er 2,5 – 5 mm lang. Som ung er den rødviolet, senere bliver den brunlig, og gamle biller er helt sorte. Den kan ikke flyve, men vandrer til gengæld ihærdigt i varmt vejr. Dens bevægelser er ret langsomme og kan godt opfattes som krebsagtige.

I vinterkølige lagre er den ubevægelig og liver først op, når temperaturen stiger. Her i landet har kornsnudebillen i gennemsnit to årlige generationer. Den overvintrende generation viser sig i maj, og den næste – sommergenerationen – bryder ud af kernerne omkring det tidspunkt, hvor den nye høst bringes i hus.

Kornsnudebille-hunnen lægger ét æg ad gangen i en hule, som den først har gnavet i kornkernen. Når ægget er lagt, dækkes hullet med et sekret, så det ikke længere kan ses. Inde i kernen udvikler ægget sig til en lille larve, som straks tager fat på at udhule kernen. Når den har vokset sig stor, forpupper den sig, og til slut æder den sig ud af skallen som voksen bille.

Udviklingstiden afhænger først og fremmest af temperaturen. Ved 12 grader C. tager udviklingen mellem et halvt og et helt år. Ved 25 grader C. tager det kun en månedstid. Der er normalt to generationer om året, men i varmt korn må man regne 37 med 5 til 6 generationer. For hver ny generation bliver der mindst 15 gange så mange biller som før. Billerne ser jo ret fredelige ud, men for hver lille bille, man ser, er måske 20 til 40 larver i fuld gang med at opæde hver sin kerne.

Ofte starter et kornsnudebilleangreb lokalt ved en “varm lomme” i kornet. Det er gerne en ydre begivenhed, som har startet lommen. Vand kan være trængt ind gennem en utæthed, eller kornet er blevet forhindret i at komme af med et vandoverskud på grund af støv/skidtansamlinger.

Fugtigheden øger kernernes ånding og temperatur. Varmen og fugtigheden tiltrækker æglægningsmodne kornsnudebiller. Når de mange larver udvikles tæt ved hinanden, vil deres stofskifte yderligere få temperaturen og fugtigheden til at stige, samtidig med at der kommer svampevækst i lommens midte.

I et mere fremskredent stadium vil en varm lommes indre bestå af kerner med døde, varmedræbte kornsnudebille-larver i en tæt masse af svampehyfer, og temperaturen kan være 50 grader C. Udenom vil der være en zone, hvor der stadig klækkes masser af kornsnudebiller og lægges nye æg.

Efterhånden som lommen vokser, vil svampevæksten få overtaget, og slutresultatet bliver en værdiløs blok af sammensintret korn og et enormt antal kornsnudebiller. I korn, som opbevares ved en temperatur på under 13-14 grader C., kan snudebillerne ikke formere sig, forudsat der ikke opstår lokale lommer.

Lagermider (kornmider)

Fugtigt korn, halm og hø angribes efter høsten af mikroskopiske svampe. Efter kort tids forløb kommer der nogle lagermider og græsser på disse svampe. Hvis der er meget fugtigt, vokser svampene hurtigt, og antallet af mider vil vokse tilsvarende hurtigt.

Det er sådan set miderne, der holder svampene nede, så det hele ikke ender som en fast blok af svampehyfer. Derfor er det ikke nogen god idé at forsøge at bekæmpe miderne alene med gasning eller gift. Miderne er symptomer på, at der foregår en mikrobiel nedbrydning, og det er den, som er det egentlige problem.

Svampevæksten kan stoppes eller forhindres ved tørring. Vi har erfaring for, at mider (og svampe) ikke kan leve i korn, der er nedtørret til 14 % vand eller derunder.

Uanset hvor tør varen er fra start, vil den før eller siden indstille sig i ligevægt med den omgivende lufts fugtighed, så der kan vokse svampe. 38 Derfor vil der komme lagermider i så godt som alt korn, der opbevares her i landet, medmindre man da har gjort en særlig indsats for at holde kornet tørt. Koncentrationen af lagermider er størst i de fugtigste dele af partierne. I korn, der beluftes nedefra, samler miderne sig i overfladen.

Miderne er ganske små, hvidlige dyr. De minder om små edderkopper og er kun 0,1 til 0,6 mm lange. De ses bedst i mikroskop, men når der er rigtigt mange, er det som levende støv og kan umiddelbart ses.

Midernes tilstedeværelse kan påvirke kornets kvalitet. Hvis der er for mange mider, kan de gnave kimen af kernerne, nedsætte foderværdien, få kornet til at lugte stikkende eller råddent. Dyr, der fodres med midret korn/foder, kan få tynd mave, hvilket betyder en dårlig tilvækst.

Ved håndtering af midret korn hvirvles miderne opiluften og kommer i kontakt med øjne, næse og lunger. Nogle mennesker udvikler overfølsomhed og kan få rindende øjne og næse eller få astma-anfald. Hos lægen kan man teste for lagermideallergi. Mennesker med generende lagermideallergi må undgå korn, halm, hø og foderstoffer eller må tage medicin og bruge åndedrætsværn.

Hvis man vil undersøge korn for lagermider, kan man sigte en håndfuld i en almindelig køkkensigte og derefter undersøge det støv, der falder igennem. Med en lup kan man på en mørk baggrund se miderne.

En effektiv bekæmpelse af mider er en hurtig nedtørring samt tør og kølig opbevaring.

Svampe i korn

Efterhånden er der blevet sat en del forskning i gang med undersøgelser af svampe i korn.

På verdensplan udgør mykotoksin-forureninger af korn en risiko for mængde og kvalitet af fødevarer, foder og forarbejdede landbrugsprodukter. Mykotoksiner er naturlige stoffer, der produceres af svampe.

De vigtigste svampeslægter, som danner toksiner under danske forhold, er Penicillium og Fusarium. Kun få arter inden for slægterne udgør en reel risiko. De vigtigste toksinproducerende arter på dansk korn er Penicillium verrucosum, der bl.a danner ochratoksin A (OA).

OA er et af de mest giftige mykotoksiner på dansk produceret korn. Det er varmestabilt og findes også i forarbejdede produkter. OA er giftigt 39 for nyrerne, og det er med på listen over kræftfremkaldende stoffer. Veterinær- og Fødevaredirektoratet har vist, at der specielt i forbindelse med våde høstår er en reel risiko for at indtage så meget OA via kornprodukter, at man overskrider de nordiske grænseværdier for daglig indtagelse.

Der kan være mange årsager til svampeudviklingen. Den kan startes med problemer med lejesæd på marken, men også høstmaskiner, der ikke er tilstrækkeligt rengjorte, kan være et problem.

Det er meget vigtigt, at tørreriet er omhyggelig rengjort, da det har vist sig, at ikke rengjorte anlæg betyder, at svampesporerne kan overføres fra år til år. Her kan især peges på, at materialer som træ og hessian ifølge vores resultater ser ud til at kunne give problemer, fordi svampesporer kan overleve på disse materialer. Dette kan ikke ske ved stålsilosystemer.

Vi vil her nævne nogle forhold, der kan reducere svampedannelserne.

  • Sørg for ren udsæd
  • Høstmaskiner skal rengøres ordentligt fra sidste høst
  • Transportanlæg samt tørrings- og lagerfaciliteter rengøres effektivt
  • Hurtig nedtørring til lagerfasthed
  • Sørg for, at der ikke er varme lommer i siloen.

Disse problemer findes heldigvis ikke på alle landbrugsbedrifter, men kun på enkelte gårde. Hvis blot man er påpasselig med kornhåndteringen, er der ingen problemer.

 

 

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)