Specialafgrøder er for den professionelle landmand

De helt unikke specialafgrøder er for professionelle landmænd, der både har sans for høst- og efterbehandlingsteknik og dyrkning af de ofte vanskelige afgrøder.

Det er ikke mange år siden, at raps, ærter og rajgræs blev betegnet som specialafgrøder. Det er de vel i nogen grad endnu, bl.a fordi høsten kan være vanskelig. Men de virkelige specialafgrøder skal man til havefrøavlerne for at finde.

Det er ikke mange år siden, at raps, ærter og rajgræs blev betegnet som specialafgrøder. Det er de vel i nogen grad endnu, bl.a fordi høsten kan være vanskelig. Men de virkelige specialafgrøder skal man til havefrøavlerne for at finde.

Netop nu forbereder de danske avlere af disse særlige afgrøder sig på en høst, der er mere vanskelig, end når det gælder de traditionelle kornog frøafgrøder.

– Der er tale om afgrøder, der stiller større krav end gennemsnittet. Nogle er så vanskelige, at de kun sætter ordentligt frø i bestemte egne af landet. Under alle omstændigheder stiller de store krav til avleren, såvel dyrkningsmæssigt og høstteknisk som på områderne tørring og efterbehandling, siger Jeppe DalsgårdMadsen.

De fleste “træder i spinaten”

Spinat er den største specialafgrøde i den mere nicheprægede ende af dette afgrødespektrum.

Jeppe Dalsgård-Madsen oplyser, at mellem 800 og 1.000 ha i år på landsplan er tilsået med spinat. Det er ca. tre gange så meget som den andenstørste afgrøde, urtechrysantemum.

– Vi har avlskontrakter fordelt på hele landet. Hvis det var muligt, dyrkede vi al spinat ved Skælskør og på Hindsholm her på Fyn. Det skal de 64 avlere, der bor andre steder, ikke blive fornærmede over, men forholdene disse to steder er simpelthen ideelle for spinat. Vi kan se det på udbytterne – og forholdet er et eksempel på, hvor geografisk forskelligt disse specialafgrøder trives, siger han.

Stor interesse

Hvert år får frøfirmaerne forespøgsler om kontraktmuligheder fra så mange landmænd, at man må afvise et stort antal. Afgrøderne er underkastet det totalt frie marked, og hos Dæhnfeldt er det et fast princip ikke at producere til lager. Der indgås udelukkende avlskontrakter svarende til det forventede salg samt et mindre stødpudelager, hvis der pludselig skulle ske uforudsete ændringer i afsætningsmulighederne.

Dette sikrer gode og nogenlunde ensartede priser og giver de avlere, der satser på disse afgrøder, et vist sikkerhedsnet.

– En afgrøde som purløg ligger normalt med en kilopris på frøet på 110-125 kr. Det er en høj pris, men i visse år svigter høsten totalt. Derfor er risikoen ved specialafgrøderne også en vis størrelse for den enkelte avler. Et dårligt år var f.eks. 1987, da den svampefølsomme afgrøde nemt blev ødelagt og var svær at høste på den mest udbredte måde, som er nedsivning og efterfølgende høst på roden, – fortæller Jeppe Dalsgård-Madsen.

Frø til eksport

En af de mest spændende specialafgrøder er scorzonerrod, der har uovertrufne vilkår i Danmark.

– Som det eneste land i Europa kan vi producere virkeligt kvalitets-frø af denne afgrøde. De senere år har der været en meget konstant produktion af frø. De eksporteres hovedsageligt til Holland og Belgien, hvor man holder meget af denne grøntsag, som jeg personligt finder lidt kedelig og flad, – siger Jeppe Dalsgård-Madsen.

Også urtechrysantemum har gode vækstvilkår i Danmark. Frøene eksporteres til Japan og andre asiatiske lande, hvor afgrøden dyrkes og spises som salat.

Høsten vanskelig

De fleste specialafgrøder kræver deres mand, når det gælder høsten.

– Og i alle tilfælde er høst og efterbehandling altafgørende for, om frøene kan bruges, og for om avleren tjener de penge, han skal. Vi afregner bl.a. efter spireevne, – siger Jeppe Dalsgård-Madsen.

Han røber, at mange avlere til høst fortrækker en Axial Flow mejetærsker. Har de ikke selv en af disse ”ikke­konventionelle” mejetærskere, lejer de evt. naboens eller hyrer en maskinstation til høst af de specielle frø, fordi frøet behandles skånsomt. De færreste foretager ligefrem mejetærskerinvesteringen udelukkende på baggrund af deres avl af specialfrø.

– Naturligvis kan man høste specialfrø med mejetærsker af alle mærker. Det vigtige er, at man undlader at tærske for hårdt. I flere af-grøder, f.eks. purløg og scorzonerrod, kan det være fordelagtigt at tærske ad to gange. Første gang med stor broåbning, anden gang kan man så tærske hårdere for at få det sidste med. En enkelt avler kører ligefrem med to mejetærskere efter hinanden for at få det hele klaret på én gang, – fortæller han.

Efterbehandling

Uden eget plantørreri ingen avlskontrakt. Så firkantet vil Jeppe DalsgårdMadsen ikke stille tingene op, men i praksis ser man ingen specialavler, der ikke selv kan tørre afgrøder eller i det mindste sørge for luftning og køling af afgrøden, indtil Dæhnfeldt kan tage sig af den.

– Avlerne skal principielt selv kunne efterbehandle afgrøden. Vi træder naturligvis til som nødhjælp, hvis det af en eller anden grund bliver nødvendigt, – siger han.

Som regel foregår nedtørringen umiddelbart efter høst i et mindre planlager, og det er vigtigt at bruge meget moderat varme, hvis det overhovedet er nødvendigt at køre med varme på.

– Navnlig ved direkte høst er 25- 30% vand ikke ualmindeligt, og man skal så køre med kold luft, til afgrøden er nede på 18-20% fugtighed. Derefter max. 30 graders varme på indblæsningsluften. Det siger noget om, hvor følsomme frøene er, og hvor meget en skånsom høst og efterbehandling betyder. Specialafgrøder er for den effektive og professionelle landmand, men ikke for den gruppe, der mest måler arbejdet efter, hvor hurtigt det kan udføres, – slutter avlskoordinator Jeppe Dalsgård-Madsen, Dæhnfeldt A/S.