Tørring af frø adskiller sig en del del fra korntørring

Tørring af frø adskiller sig en hel del fra tørring af korn, og derfor ser vi desværre af og til partier, som bliver mere eller mindre ødelagt i form af en forringet spireevne. Ved ekstremt lave spireprocenter er man sjældent i tvivl om, at det skyldes fejl i nedtørringsprocessen.

Derimod er det spørgsmålet, om man ikke mange gange står over for partier, hvor spireevnen er reduceret med nogle få procent på grund af forkert efterbehandling. I disse tilfælde accepterer man resultatet, selv om det kan betyde et tab på op mod kr. 100 pr. ha for hver procent, spireevnen er lavere.

Tendensen går i retning af, at mere og mere græsfrø bliver tærsket direkte på roden eller tærsket efter kun få dage på skår. Derfor får man frø ind på tørreriet med en forholdsvis høj vandprocent og en kraftig åndingsaktivitet.

Denne ånding er selvforstærkende, idet den varme, der udvikles, er med til at accellerere åndingsprocessen.

Sådant frø kan ikke vente på nedtørring, til det kommer ind til frøfirmaet, og det er derfor en tørring, som skal foretages på gården. Også fordi tørringsprocessen vil strække sig over flere dage, og det er der ingen firmaer, der kan have kapacitet til, da alle partier skal behandles separat.

Derfor er det en forudsætning for at kunne tærske direkte, at der rådes over de rette tørringsfaciliteter.

Ved skårlægning og vejring det anbefalede antal dage kan den endelige færdigtørring foretages i frøfirmaet, men det vil ofte være billigere at kunne foretage den selv.

Rådes der over de rette tørringsfaciliteter, vil frøhøsten ofte gå meget lettere og med minimalt spild, fordi man bedre kan tærske, når frøet er tjenligt rent udviklingsmæssigt, og man er ikke tvunget til udelukkende at lade vandprocenten være bestemmende for, hvornår der skal tærskes.

Plantørringsanlæg til frø

Den væsentligste forskel på et plantørringsanlæg til korn og et, der skal kunne tørre græsfrø, er luftmængde og kanalsystem.

Der skal rådes over en blæser, der kan yde ca. 1600 m3. luft pr. time pr. ton frø. Til sammenligning kan nævnes, at det er fire-fem gange så meget, som der kræves til korn.

Man må ikke gå på akkord med luftmængden, da det vil resultere i problemer i form af skorpedannelse med flere gange gennemskovling til følge. Selv om partiet bliver gennemskovlet under nedtørringen, kan det alligevel gå ud over frøkvaliteten i form af muggen luft og nedsat spireevne.

Ved en luftmængde på de nævnte 1600 m3. pr. time pr. ton vil man opnå en lufthastighed i frøet på ca. 0,1 m/sek., hvis frøet ikke ligger i tykkere lag end ca. 90 cm. Den store luftmængde er nødvendig, fordi det er meget større vandmængder, der skal fjernes i frø end normalt i korn.

Til de større luftmængder kræves også et bedre kanalsystem. Kanalerne skal være så store, at lufthastigheden ikke overstiger fem-seks m/sek. i sidekanalerne.

I de fleste tilfælde vil det være fornuftigt at lave hovedkanalen så stor, at man kan gå inde i den, når der skal åbnes og lukkes for sidekanalerne, og derfor vil man være oppe på et større tværsnitsareal end det her beregnede, hvilket også er en fordel.

Afstanden mellem sidekanalerne afhænger af, hvilken type kanal man anvender. Kanaler med stort tværsnit kan ligge med større afstand end kanaler med lille tværsnit, men man må aldrig komme op på mere end 35-40 cm frit gulvareal mellem kanalerne.

For ikke senere at få problemer med partiet på grund af dårlig gennemblæsning skal man ved indlægningen vær opmærksom på, at kanalerne ligger således, at de ikke bliver fyldt med frø. Ved de mest småfrøede arter kan det være nødvendigt at overdække kanalerne med hessian.

Endvidere skal man være opmærksom på, at der ikke dannes steder, hvor tørreluften vil gå udenom. Det kan ske ved sammentrædning, eller hvor frøet falder ned fra en elevator, fordi der her er mere støv og andre urenheder.

Når det drejer sig om frø, der er mejetærsket direkte på roden, eller hvor vandprocenten af anden grund er meget høj, skal frøet i starten udelukkende nedtørres med kold luft. I de første døgn skal blæseren køre hele tiden uanset den relative luft- 58 fugtighed. I tabellen ses, at først når man kommer ned på 18-20 pct., kan der være en lille fare for at blæse fugtighed ind i frøet igen. Det er imidlertid en så lille risiko, at den ikke må sammenlignes med, hvad der vil ske med frøet, hvis man ikke konstant gennemlufter i starten.

Når vandprocenten er nede på 18- 20 pct., kan man begynde at standse blæseren i de mest fugtige timer om natten, og man kan evt. begynde at tilsætte lidt varme, for at tørretiden ikke skal strække sig over for lang tid.

Tilsætning af varme

Tilsætning af varme skal ske med omtanke, og det er paradoksalt nok her, de største fejl kan begås. En opvarmning på 3-5 grader C er fuldt tilstrækkelig og giver sjældent problemer, hvorimod man med en varmere luft let kan få problemer med, at tørreluften optager mere fugt fra frøet, end den kan bære, efterhånden som den bliver afkølet op igennem frølaget.

En anden ulempe er, at man lettere får frøet tørret for langt ned, når temperaturen er for høj, og det er et direkte tab i form af færre kilo til afregning.

Under hele tørringsprocessen skal tørreriet overvåges for at sikre, at nedtørringen skrider planmæssigt frem på hele tørreriet. Dette gøres ved, at man en-to gange om dagen prøver med en roegreb, om der er ”døde steder”, hvor luften ikke passerer igennem. Er man nødsaget til at gå i frøet, skal man gå baglæns og løsne med roegreben efter sig. De fugtige partier fordeles ud over de mere tørre.

Hvis tørreriet er indrettet rigtigt, er det nok at følge tørringen i de øverste 20-30 cm, for er det i orden her, vil det også være det længere nede. Opstår der problemer med, at der dannes et lag foroven, som ikke kan gennemblæses, kan det skyldes for lille blæserkapacitet, for dårlig luftgennemgang i kanalerne, for stor indlægningshøjde eller for tidlig varmetilsætning.

Dette afhjælpes kun ved, at det øverste lag gennemskovles flere gange – eller bedre: Flyttes over i et ledigt tørregulv. Hvis der ikke kan skaffes yderligere plads eller større blæserkapacitet, er det bedre at lukke af for nogle af kanalerne, så man får en kraftig gennemblæsning på en del af tørreriet en tid, hvorefter der skiftes til de andre kanaler. Der må kun køres med kold luft, og frøet skal følges meget nøje, og der skal gennemblæses, så snart temperaturen begynder at stige.

På længere sigt må der anskaffes større kapacitet, eller tærskningen må udsættes, til vandprocenten er længere nede.

Råder man derimod over et tørreri, der er rigtigt dimensioneret, og følger man spillets regler, vil frøtørringen gå uden problemer og med den optimale spireevne til følge.