Efter en veloverstået høst 2001 kan man kun være enige om, at det er nødvendigt med ordnede tørringsfaciliteter. Enhver landmand skulle snyde sig til at få høstet sine afgrøder i den næsten konstant våde og regnfulde sensommer (herom senere).

I Danmark med de fugtige og ustabile vejrforhold er det uomgængelig nødvendigt med tilstrækkelig tørrekapacitet til korn- og frøafgrøder, som mejetærskes. Dette forhold var man ikke nok opmærksom på, da man importerede de første mejetærskere, hvorfor der hurtigt opstod et akut behov for tørreanlæg. Dette behov skabte i de følgende år basis for en lang række forskellige fabrikater af tørringsanlæg – anlæg, som desværre ikke alle var lige velegnede til de danske forhold.

De første tørringsanlæg, der kom frem, var fortrinsvis gulvtørreanlæg, dvs. en primitiv form for plantørreri. Resultaterne var desværre ikke særligt opmuntrende, idet man på daværende tidspunkt ikke havde den nødvendige erfaring i moderne luftteknik, lige som man brugte blæsere, som var aldeles uegnede til formålet.

Fra ca. 1960 gik man ind for, at hver gård skulle have sin egen mejetærsker – det var i reglen små, bugserede maskiner med beskeden kapacitet. Til tørring opførte man så lodrette siloanlæg med 4 til 6 rum, hvoraf det ene blev indrettet som portionstørreri. Disse anlæg fungerede ret tilfredsstillende i forbindelse med de små mejetærskere, idet kapaciteten på mejetærsker og tørreri var nogenlunde ens. Vel kunne der i særlig fugtigt vejr med meget vådt korn opstå en flaskehals ved tørreriet, men i det store og hele fungerede systemet udmærket.

I dag, hvor det hele udelukkende høstes med store, selvkørende mejetærskere med en enorm kapacitet, er der udviklet nye plantørringssystemer, som er dimensioneret til at klare disse forhold, og til anlægsinvesteringer, der ikke er så voldsomme, at det ikke kan betale sig at investere i plantørringsanlæg. I dag anvendes forskellige former for tørring af korn og frø såsom:

• Gennemløbstørrerier
• Portionstørrerier
• Udendørs/indendørs rundsiloer med omrøring
• Plantørringsanlæg

Gennemløbstørrerier 

Gennemløbstørrerier er mest udbredt på foderstofforretninger, der modtager korn direkte fra landmanden i høst og derved får korn indleveret med meget forskellige vandprocenter. Kornet ligger ofte udendørs i nogle dage i store bunker, da det er store mængder, der modtages på meget kort tid. For at få et ensartet produkt er det mest hensigtsmæssigt at køre det igennem et gennemløbstørreri.

Et gennemløbstørreri fungerer på den måde, at man fylder korn i toppen af tørreriet, og når det er løbet ned gennem tørreriet, er der f.eks. tørret 4% vand af kornet. Tørreriet er udstyret med en kraftig varmekilde samt en blæser. Tørreprocessen kan være hård ved kornet, og det kan ikke bruges til såsæd, hvis der tørres med for høje temperaturer, hvilket ødelægger kornets spireevne.

Der er indbygget kølezone på disse tørrerier, hvilket er nødvendigt, hvis kornet skal kunne holde sig frisk. Gennemløbstørrerier er forbundet med ret store investeringer til tørreri samt transportudstyr til fyldning af tørreriet, tømning og videre transport ind på planlager, hvilket er nødvendigt. Dette planlager skal selvfølgelig være udformet, så man kan belufte kornet.

Portionstørrerier 

Portionstørrerier var meget udbredt før i tiden, da landbrugene ikke var så store, og man fik en forholdsvis høj pris for kornet. Portionstørrerierne fungerer på den måde, at man fylder korn i en silo – typisk ca. 50-70 tdr. Kornet nedtørres i disse små portioner. Problemet med dette er, at kapaciteten er alt for lille til den mejetærskerkapacitet, de fleste råder over i dag. Det er også her forbundet med store investeringer i transportudstyr i forhold til den lille mængde, der kan håndteres.

Problemet med portionstørrerier er det samme som med gennemløbstørrerier: Man skal passe på, at temperaturen ikke bliver for høj under tørreprocessen, da det ødelægger spireevnen.

Portionstørrerier kan være et udmærket supplement til et plantørringsanlæg i de vanskelige høstår. Da kan man tørre de mest våde partier i portionstørreriet og efterfølgende lægge det på plantørreriet.

Udendørs/indendørs rundsiloer med omrøring

Udendørs/indendørs rundsiloer med omrøring er forholdsvis nyt i Danmark. Kornet fyldes i siloen, som er udstyret med lodret monterede snegle, der bevæger sig rundt i siloen i cirkler. Til siloen monteres en kraftig blæser samt varmekilde, der blæser varmt luft gennem bunden i siloen, som er perforeret. Den meget høje varmetilsætning i bunden af siloen 9 bevirker, at der frigives meget vand fra kornet.

Derfor er det nødvendigt med det såkaldte omrøringssystem i toppen af siloen. Ellers vil der etableres et kondenseret kornlag i toppen af siloen.

Erfaringerne med denne form for tørreri er forholdsvis beskedne under vore himmelstrøg, men disse anlæg er meget udbredte i Amerika, hvor klimaet er anderledes tørt, og hvor man ikke har de samme temperatursvingninger hen over vinteren. Det kan være et problem ved udendørssiloer.

Plantørringsanlæg

Plantørringsanlæg er i dag veludviklede og er den mest solgte form for tørreri i Danmark. De udgør formentlig 75-80% af det totale antal tørringsanlæg, der etableres i dag. Udviklingen har medført brug af nye højtydende blæsere i forbindelse med et rigtigt dimensioneret kanalsystem. Resultatet er, at vi har opnået stor tørre- og lagerkapacitet for en beskeden investering pr. tdr. korn.

Et plantørringsanlæg kan laves til mange forskellige priser, og det er svært at sige, hvad det beløber sig til pr. tdr. korn. Det kommer helt an på, om man har en eksisterende bygning, der kan bruges, og som ikke anvendes til andet formål. I de senere år er der solgt komplette anlæg med silovægge, blæser, kanaler, varmekilde samt styringssystem til ca. kr. 40,- pr tdr.

Dette afhænger selvfølgelig en hel del af størelsen, samt hvor mange rum anlægget skal opbygges i.

Investering i eget tørreri

-En investering i eget tørreri giver ud over en økonomisk gevinst også frihed til at handle der, hvor man kan få mest for sit korn. Erfaringsmæssigt kan der være endog meget stor forskel på, hvor man sælger sit korn. Man har ligeledes en bedre mulighed for at blive bedre betalt for sin kvalitetsvare – f.eks. maltbyg, brødhvede m.m. Det er forskelligt, hvorledes kornpriserne udvikler sig i tiden efter høst og frem til næste høst. Men det har vist sig i langt de fleste tilfælde, at plantørringsanlæg tjener sig meget hurtigt hjem – typisk 3 til 6 år, og det er meget hurtigt set i forhold til levetiden samt alternativ investering i ny traktor eller lignende.

For svineproducenter, der selv anvender deres korn til foder, er det yderst attraktivt at etablere sit eget tørre-/lageranlæg. Man sparer transport af korn til og fra foderstofforretningen, hvilket meget let kan koste kr. 3,- pr. tdr. korn plus omkostninger til ind/udvejning. Med disse omkostninger kan man forrente sit eget anlæg. Man er samtidig sikker på at have den rigtige kvalitet, hvilket er nødvendigt for at kunne lave kvalitetsfoder.

I det efterfølgende vil vi gå mere i 10 dybden med, hvorledes man opbygger et plantørringsanlæg. Vi vil ligeledes komme omkring driften af plantørreri, herunder hvilke fejl man typisk laver, men som bør undgås for at få det optimale resultat.

Vi vil også komme ind på de farer, der er forbundet med opbevaring af korn, herunder de forskellige skadedyr og giftige svampe, der kan være i kornlagre – forhold som mange desværre ikke tager alvorligt. Vi vil forsøge at belyse og rådgive på området.