Varmekilde
Formålet med at tilsætte varme er at sænke den relative fugtighed (RH %) for derved at forbedre luftens tørreevne, for jo varmere luften er, desto mere vand kan den indeholde.
Ved varmetilsætning opnås følgende:
- Flere tørretimer pr. døgn
- Større kapacitet på tørreriet
- Mulighed for nedtørring til maltbyg (12%)
- Forbedring af den totale driftsøkonomi
Der findes i dag forskellige opvarmningsformer – f.eks. gas, olie, el samt varmvandskalorifere. Det mest udbredte i dag er oliebrænder. Det vil sige, at man tilsætter varme ind i indsugningen på blæseren. Bemærk ! Luftafgangen på oliebrænderen må ikke sluttes tæt til indsugning på blæser. Blæseren skal altid have uhindret lufttilførsel, den skal nok suge varmen til sig. Det er i dag ikke lovligt at anvende oliebrænder uden separat røgafgang til tørring af korn, der bruges til fødevarer.
Vi vil stærkt anbefale, at man overholder dette, da det kan have store konsekvenser, hvis man får kasseret sit maltbyg eller brødhvede, fordi man kan spore urenheder fra røggasser.
Ved anvendelse af gasbrænder er der ikke noget problem med røggasser, dog er det noget dyrere at anvende gasbrænder, og det er også lidt besværligt med skiftning af flasker. Dette kan dog afhjælpes ved anskaffelse af gastank, men forbruget til plantørring er normalt ikke så stort, at det kan betale sig.
En anden mulighed er varmvandskalorifere. Dette er en oplagt mulighed, hvis man har fået installeret halmfyr, da denne energiform for landmanden er forholdsvis billig, og i den periode hvor tørreriet skal bruge varme, har man ikke det store behov for varme andre steder, hvor man normalt anvender varme fra halmfyret. Systemet med en varmvandskalorifere er i dag meget let at styre.
De nye styretavler kan styre en motordrejeventil, der lukker op og i for gennemstrømningen af varmt vand, og dermed kan man styre luftfugtigheden ret konstant i hovedkanalen. Tidligere var det meget normalt med en magnetventil – en sådan ventil er enten helt lukket eller helt åben.
Med en motor-drejeventil har man mulighed for at variere varmen, d.v.s. f.eks. åbne 70 % for gennemstrømningen og senere ændre det til 50 %, hvis forholdene ændres, så der ikke skal bruges helt så meget varme. Dette styres selvfølgelig automatisk afhængig af luftfugtigheden i hovedkanalen, hvilket medfører, at der ikke bliver ret store udsving i luftfugtigheden i hovedkanalen.
Bemærk !! SUPER HEAT varmvandskalorifere må ikke anvendes i lukkede varmvandssystemer, men skal monteres med ÅBEN EXPANSION.
Husk !! Ved anvendelse af varmekilde er det særdeles vigtigt, at man har et eller andet, der styrer varmen. Dette er en at de almindelige fejl, der ofte begås. Man risikerer dermed at tilsætte for meget varme (max. ca. 6-7 grader C). Dette betyder kondensdannelse i det øverste kornlag. En anden fejlmulighed er, at man kommer til at tilsætte varme, hvor det ikke er nødvendigt. Derved bruger man noget energi til at smide nogle kg væk af sit korn. Med andre ord: Man kommer til at tørre sit korn for meget, nogle gange måske helt ned til 10 % vandindhold i bunden af siloen. Dette er bestemt ikke hensigtsmæssigt.
Vigtig !! Brug aldrig varmetilsætning til tørreluften, før vandindholdet i korn eller frø er nede på 20 %. Derefter varmetilsætning på max. 6-7 grader C incl. blæserens egen varme. 1 grad opvarmning svarer til 4% nedsættelse af luftfugtigheden. Den ideelle luftfugtighed i hovedkanalen er normalt ca. 60 % RH.
